Ren&skær er rammen om iværksætter Mikael K. Truelsens aktiviteter. Det er en broget landhandel men fællesnævneren er i bredest mulig forstand design. Design af socialøkonomiske konstruktioner og konkrete fysiske ting. Ofte tager designet udgangspunkt i en værdi eller holdning og designet bliver således en nødvendig "oversættelse" af værdien før den kan sælges på det frie marked. Andre gange handler det måske lidt mere om en sjov ide eller penge i kassen.
Konceptudvikling
Blandingen af værdier, social, praktisk og økonomisk tæft og lysten til at arbejde på det frie marked er speciel og giver en noget anderledes tilgang til udvikling af produkter og ydelser. Hvis man som virksomheder eller organisationer tror at man måske kunne have glæde af denne vinkel på en problemstilling er man meget velkommen til at tage kontakt.
Eksempler
Herunder følger et udpluk af aktiviteter som udspringer fra Ren & Skær
Mand&bil er et netværk for små selvstændige handymen og håndværkere. Ren & skær har designet det princip - Openlogo - der ligger til grund for opbygningen af netværket. se mere under Openlogo.
Bogen "Værdidrevet iværksætteri - Jagten på bæredygtig kapitalisme" rummer bl.a. en beskrivelse af det socialøkonomiske koncept "Openlogo" (fra side 99 og frem).